Gå til indholdet
Eureka Den generelle forordning om databeskyttelse
DA sprog

Spørgsmål og svar

Eurekas svar

Gælder GDPR for virksomheder uden for EU?

Det kan den. Den finder anvendelse på behandling som led i aktiviteter, der udføres for en dataansvarlig eller en databehandler, som er etableret i Unionen, uanset om behandlingen finder sted i Unionen eller ej.

En dataansvarlig eller databehandler, der ikke er etableret i Unionen, er omfattet, når den behandler personoplysninger om registrerede, der er i Unionen, og behandlingen vedrører udbud af varer eller tjenester til dem, uanset om de skal betale, eller overvågning af deres adfærd, for så vidt den finder sted i Unionen.

En sådan dataansvarlig eller databehandler skal, med visse undtagelser, skriftligt udpege en repræsentant i Unionen.

Gælder GDPR for privatpersoner i deres privatliv?

Ikke for en fysisk persons behandling som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Betragtning 18 beskriver sådanne aktiviteter som aktiviteter uden forbindelse med en erhvervsmæssig eller kommerciel aktivitet og nævner som eksempler korrespondance, føring af en adressefortegnelse samt sociale netværksaktiviteter og onlineaktiviteter, der udøves som led i sådanne aktiviteter.

Den tilføjer, at forordningen dog gælder for dataansvarlige eller databehandlere, som tilvejebringer midlerne til behandling af personoplysninger til sådanne personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Hvad er personoplysninger?

Ved »personoplysninger« forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«).

En identificerbar person er en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata eller en onlineidentifikator eller ved elementer, der er særlige for den pågældendes fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Ifølge betragtning 26 er pseudonymiserede oplysninger, som kan henføres til en person ved brug af supplerende oplysninger, personoplysninger; anonyme oplysninger er ikke omfattet.

Domstolen har fortolket denne bestemmelse; dens domme er anført under Retspraksis på artiklens side.

Hvad er de vigtigste principper i GDPR?

Artikel 5 fastsætter dem. Personoplysninger skal:

  • behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde;
  • indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål;
  • være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt;
  • være korrekte og om nødvendigt ajourførte;
  • ikke opbevares i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede, i længere tid end nødvendigt, med undtagelser for arkiv-, forsknings- og statistiske formål; og
  • behandles med passende sikkerhed.

Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal kunne påvise overholdelsen (»ansvarlighed«).

Hvad er en legitim interesse?

Efter artikel 6, stk. 1, litra f), er behandling lovlig, hvis den er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Offentlige myndigheder kan ikke støtte sig på dette grundlag ved udførelsen af deres opgaver.

Betragtning 47 peger på den registreredes rimelige forventninger og nævner forebyggelse af svig og direkte markedsføring som eksempler.

Domstolen har fortolket denne bestemmelse; dens domme er anført under Retspraksis på artiklens side.

Må helbredsoplysninger eller andre følsomme oplysninger behandles?

Forordningens begreb er »særlige kategorier af personoplysninger«.

Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold eller seksuel orientering er forbudt, medmindre et af ti forhold i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Disse omfatter:

  • udtrykkeligt samtykke (medmindre EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret udelukker det);
  • arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser;
  • vitale interesser;
  • oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede;
  • retskrav; og
  • samfundsinteresser, sundheds- og forskningsformål på grundlag af lovgivning med garantier.

Hvor lang tid har den dataansvarlige til at besvare en anmodning?

Den dataansvarlige skal oplyse den registrerede om de foranstaltninger, der træffes på baggrund af en anmodning i henhold til artikel 15 til 22, uden unødig forsinkelse og i alle tilfælde senest en måned efter modtagelsen af anmodningen.

Fristen kan forlænges med to måneder, hvis det er nødvendigt, under hensyntagen til anmodningernes kompleksitet og antal; den dataansvarlige skal underrette den registrerede om forlængelsen og begrundelsen for den senest en måned efter modtagelsen.

Træffer den dataansvarlige ikke foranstaltninger i anledning af anmodningen, skal den senest en måned efter modtagelsen oplyse årsagen og muligheden for at klage til en tilsynsmyndighed og indbringe sagen for en retsinstans.

Koster en anmodning noget?

Som udgangspunkt ikke. Oplysninger efter artikel 13 og 14 og meddelelser og foranstaltninger efter artikel 15 til 22 og 34 er gratis.

Er anmodninger åbenbart grundløse eller overdrevne, især fordi de gentages, kan den dataansvarlige opkræve et rimeligt gebyr under hensyntagen til de administrative omkostninger eller afvise at efterkomme anmodningen; bevisbyrden for dette påhviler den dataansvarlige.

For yderligere kopier af oplysningerne, som den registrerede anmoder om, kan den dataansvarlige opkræve et rimeligt gebyr baseret på de administrative omkostninger.

Kan jeg få en kopi af mine oplysninger?

Ja. Den registrerede har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger vedrørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til oplysningerne og til information som:

  • formålene;
  • modtagerne;
  • om muligt opbevaringsperioden;
  • enhver tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer; og
  • forekomsten af automatiske afgørelser efter artikel 22, stk. 1 og 4.

Den dataansvarlige skal udlevere en kopi af de personoplysninger, der behandles; en anmodning indgivet elektronisk besvares i en almindeligt anvendt elektronisk form, medmindre den registrerede anmoder om andet.

Retten til en kopi må ikke krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder.

Har jeg »retten til at blive glemt«, og hvornår ikke?

Artikel 17 giver en ret til sletning, som artiklens overskrift også kalder »retten til at blive glemt«.

Den dataansvarlige skal slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis et af seks forhold gør sig gældende, for eksempel:

  • oplysningerne er ikke længere nødvendige til de formål, hvortil de blev indsamlet;
  • samtykket trækkes tilbage, og der er ikke et andet retsgrundlag; eller
  • oplysningerne er blevet behandlet ulovligt.

Retten gælder ikke, i det omfang behandlingen er nødvendig:

  • af hensyn til ytrings- og informationsfriheden;
  • for at overholde en retlig forpligtelse;
  • for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse;
  • af hensyn til folkesundheden;
  • til arkiv-, forsknings- eller statistiske formål på betingelserne i artikel 17, stk. 3, litra d); eller
  • af hensyn til retskrav.

Kan jeg gøre indsigelse mod direkte markedsføring?

Ja. Hvis personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har den registrerede til enhver tid ret til at gøre indsigelse, herunder mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring.

Efter en indsigelse må personoplysningerne ikke længere behandles til dette formål. Den registrerede skal udtrykkeligt gøres opmærksom på retten, klart og adskilt fra alle andre oplysninger, senest ved den første kommunikation.

Må en computer træffe afgørelse om mig på egen hånd?

Den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning for den pågældende eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

Det gælder ikke, hvis afgørelsen:

  • er nødvendig for indgåelse eller opfyldelse af en kontrakt mellem den registrerede og den dataansvarlige;
  • er hjemlet i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret med passende garantier; eller
  • er baseret på den registreredes udtrykkelige samtykke.

I tilfældene med kontrakt og samtykke skal den dataansvarlige i det mindste sikre retten:

  • til menneskelig indgriben;
  • til at fremkomme med sine synspunkter; og
  • til at bestride afgørelsen.

Hvornår skal et brud på persondatasikkerheden anmeldes, til hvem og hvor hurtigt?

Den dataansvarlige skal anmelde bruddet til den tilsynsmyndighed, der er kompetent i henhold til artikel 55, uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer efter at være blevet bekendt med det, medmindre det er usandsynligt, at bruddet indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder eller frihedsrettigheder.

En senere anmeldelse skal ledsages af en begrundelse for forsinkelsen. En databehandler skal underrette den dataansvarlige uden unødig forsinkelse.

Hvis bruddet sandsynligvis vil indebære en høj risiko, skal den dataansvarlige også underrette den registrerede uden unødig forsinkelse, medmindre en betingelse i artikel 34, stk. 3, er opfyldt.

Den dataansvarlige skal dokumentere alle brud.

Skal enhver virksomhed føre fortegnelser over behandlingen?

Ikke enhver. Hver dataansvarlig skal føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter under sit ansvar, og hver databehandler fortegnelser over alle kategorier af behandlingsaktiviteter, der foretages på vegne af en dataansvarlig.

Fortegnelserne skal foreligge skriftligt, herunder elektronisk, og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning.

Dette gælder ikke for et foretagende eller en organisation, der beskæftiger under 250 personer, medmindre behandlingen:

  • sandsynligvis vil medføre en risiko for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder;
  • ikke er lejlighedsvis; eller
  • omfatter særlige kategorier af oplysninger eller personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser.

Hvem skal have en databeskyttelsesrådgiver?

Den dataansvarlige og databehandleren skal udpege en, når:

  • behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt organ, undtagen domstole, der handler i deres egenskab af domstol; eller
  • deres kerneaktiviteter består af behandlingsaktiviteter, der kræver regelmæssig og systematisk overvågning af registrerede i stort omfang, eller af behandling i stort omfang af særlige kategorier af oplysninger eller personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser.

I andre tilfælde kan de udpege en, og de skal, når det kræves i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Litra c) lyder »eller« som berigtiget ved berigtigelsen af 23. maj 2018 (EUT L 127, s. 2); den oprindeligt offentliggjorte tekst lød »og«.

Hvornår er en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse nødvendig?

Hvis en type behandling, navnlig ved brug af nye teknologier, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, skal den dataansvarlige foretage en analyse forud for behandlingen.

Den er navnlig påkrævet ved:

  • en systematisk og omfattende vurdering af personlige forhold, der er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og som er grundlag for afgørelser med retsvirkning eller tilsvarende betydelige virkninger;
  • behandling i stort omfang af særlige kategorier af oplysninger eller af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser; og
  • systematisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område i stort omfang.

Tilsynsmyndighederne offentliggør lister over behandlingsaktiviteter, der kræver en sådan analyse.

Må personoplysninger sendes til USA eller andre tredjelande?

Artiklerne nævner intet land; de samme betingelser gælder for alle tredjelande og internationale organisationer.

En overførsel kan finde sted, hvis Kommissionen har fastslået, at landet, et område eller en specifik sektor i det eller organisationen har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Uden en sådan afgørelse skal den dataansvarlige eller databehandleren give fornødne garantier, f.eks. bindende virksomhedsregler eller standardbestemmelser om databeskyttelse, og rettigheder, som kan håndhæves, og effektive retsmidler for registrerede skal være tilgængelige.

Foreligger ingen af delene, kan en overførsel kun finde sted på grundlag af en undtagelse i artikel 49, f.eks. udtrykkeligt samtykke efter at være blevet informeret om de mulige risici.

Hvem håndhæver GDPR?

Hver medlemsstat skal sikre, at en eller flere uafhængige offentlige myndigheder (»tilsynsmyndighed«) er ansvarlige for at føre tilsyn med anvendelsen af forordningen.

Hver af dem handler på sin egen medlemsstats område; dens opgaver omfatter at føre tilsyn med og håndhæve forordningen og at behandle klager, og dens beføjelser omfatter at pålægge administrative bøder.

Ved grænseoverskridende behandling fungerer tilsynsmyndigheden for hovedvirksomheden eller den eneste etablering som ledende tilsynsmyndighed.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der sammensættes af chefen for en tilsynsmyndighed i hver medlemsstat og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, sikrer ensartet anvendelse af forordningen. Registrerede kan også gå til domstolene.

Hvor kan jeg klage?

Enhver registreret, som finder, at behandlingen af personoplysninger vedrørende vedkommende overtræder forordningen, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted eller sit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted.

Myndigheden skal underrette klageren om forløbet og resultatet. Behandler den kompetente myndighed ikke klagen eller underretter den ikke den registrerede inden for tre måneder, kan den registrerede indbringe den for en domstol.

Det er også muligt at anlægge sag mod den dataansvarlige eller databehandleren, og et organ, der ikke arbejder med gevinst for øje, kan bemyndiges til at handle.

Hvor høje kan bøderne være?

Administrative bøder skal i hver enkelt sag være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Overtrædelser opregnet i artikel 83, stk. 4, f.eks. af den dataansvarliges og databehandlerens forpligtelser i henhold til artikel 8, 11, 25 til 39, 42 og 43, straffes med bøder på op til 10 000 000 EUR eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, op til 2 % af dens samlede globale årlige omsætning i det foregående regnskabsår, såfremt dette beløb er højere.

Overtrædelser i artikel 83, stk. 5 og 6, f.eks. af de grundlæggende principper, de registreredes rettigheder, reglerne om overførsel og manglende overholdelse af et påbud, straffes med bøder på op til 20 000 000 EUR eller for en virksomhed op til 4 %, såfremt dette beløb er højere.

Kan jeg kræve erstatning?

Enhver, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af forordningen, har ret til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren.

En dataansvarlig, der er involveret i behandling, hæfter for den skade, der er forvoldt af behandling, der overtræder forordningen; en databehandler kun, hvis den ikke har opfyldt forpligtelser, der er rettet specifikt mod databehandlere, eller har undladt at følge eller handlet i strid med den dataansvarliges lovlige instrukser.

Begge er fritaget for ansvar, hvis det bevises, at de ikke er skyld i den begivenhed, der medførte skaden.

Domstolen har fortolket denne bestemmelse; dens domme er anført under Retspraksis på artiklens side.

Er GDPR en forordning eller et direktiv, og har national ret stadig betydning?

Den er en forordning, forordning (EU) 2016/679. Ifølge dens afsluttende formel er den bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

National ret har stadig betydning, hvor forordningen giver plads til den eller kræver den. Medlemsstaterne for eksempel:

  • kan tilpasse reglerne for behandling, der er baseret på en retlig forpligtelse eller en opgave i samfundets interesse;
  • kan sænke aldersgrænsen for et barns samtykke, dog ikke under 13 år;
  • skal forene databeskyttelse med ytrings- og informationsfriheden; og
  • skal fastsætte regler om andre sanktioner.

Hver medlemsstat sørger også for sin egen tilsynsmyndighed.

Fra hvornår gælder GDPR, og hvad erstattede den?

Den anvendes fra den 25. maj 2018. Den trådte i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den ophævede direktiv 95/46/EF med virkning fra den 25. maj 2018. Henvisninger til direktivet gælder som henvisninger til forordningen, og henvisninger til den gruppe, der er nedsat ved artikel 29 i direktivet, som henvisninger til Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Hvad er one-stop-shop mekanismen?

Artiklerne bruger ikke ordet; betragtning 127 og 128 taler om »one-stop-shop mekanismen« for samarbejdet mellem den ledende tilsynsmyndighed og de øvrige berørte tilsynsmyndigheder.

Efter artiklerne er tilsynsmyndigheden for den dataansvarliges eller databehandlerens hovedvirksomhed eller eneste etablering kompetent til at fungere som ledende tilsynsmyndighed for dennes grænseoverskridende behandling efter proceduren i artikel 60 og er dennes eneste kontakt i forbindelse med denne behandling.

En anden myndighed kan behandle en sag, der kun vedrører dens egen medlemsstat. Reglerne gælder ikke for behandling, som foretages af offentlige myndigheder eller private organer, der handler på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra c) eller e).

Gælder GDPR for journalister og forskere?

Ja, med mulighed for undtagelser. Medlemsstaterne skal ved lov forene databeskyttelse med ytrings- og informationsfriheden, og for behandling i journalistisk øjemed eller med henblik på akademisk, kunstnerisk eller litterær virksomhed skal de fastsætte undtagelser eller fravigelser fra kapitel II til VII og IX, hvis det er nødvendigt for at forene de to.

Behandling til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller statistiske formål er underlagt fornødne garantier; EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret kan fastsætte undtagelser fra rettighederne i artikel 15, 16, 18 og 21, såfremt disse rettigheder sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig grad hindre opfyldelse af de specifikke formål, og undtagelserne er nødvendige.

Eureka tilføjer links og definitioner…